Jon Gislason er på en måde en budbringer om en af de store revolter i malerkunsten, da de virkelig vilde indtog salonerne og udstillingsstederne lige i begyndelsen af det 20. århun­drede. Fauvisterne med Matisse i spidsen sprængte formens bindinger med farvens kraft, og senere fulgte det virkelige nonfigurative ekspressionistiske maleri efter. Nye revolter hær­gede kunsten senere i århundredet, men farven var blevet fri-sat som en selvstændig kraft, og en af dem, der opdagede dens muligheder, var Jon Gislason. Det var en opdagelse, der passede til hans følelsesmæssige gemyt, og som satte ham i stand til at udtrykke sine egne emotionelle spænding­er og dybder og derved udvikle et maleri, der fik helt sin egen karakter. Som en komponist, der udnytter de relativt få toner til at skabe mange varierede udtryk, har Jon Gislason på tilsvarende måde udviklet grund­farverne til et redskab, der kan skabe helt enkle udtryk, eller sammenføjes til en symfoni, så der opstår melodi, rytme og klang på lærredet. Man kan også sige, at han som en vandrer i naturen plukker af det farveflor, der findes i grøftekantens mangfoldighed, og har en tilsvarende frihed til at bruge farverne til at skabe motiver.

Ved havet. Akryl og olie. 160x200 cm. 2005