Gislason, Jon,
•1955, maler og grafiker.
Født 10.11.1955 i Ry. Forældre: Forfatteren Bjarni Magnus
G. og lærer Inger Rosager. Samliv fra 1988 med
børnehavepædagog Karen Stranddorf, f. 27.9.1959 i Århus,
datter af lærer Ove Emil S. og sanger, sangpædagog Ilse Horup.
Uddannelse:
Det jyske Kunstakad., Århus (Egon Bjerg Nielsen, Hasse Juul,
Ole Heerup). 1974-77.
Stipendier og
udmaærkelser:
Bielke 1981; Carlsons legat 1983-85; Akad. 1986-87: Aug.
Schiøtt 1987; Ny Carlsberg Fondets store rejselegat 1988; Carl
Møller 1990.
Rejser og
udlandsophold:
6 mdr. på Det danske Akademi, Rom 1988.
Stillinger og
hverv:
Medl. af censurkom. K.P. 1983-84.
Udstillinger:
KP 1977. 198(1-82; KE 1979, 1981-83, 1985-86: Sommerudst..
Aarhus Kunstbygn. 1982; Charl.Forår 1983-85.1987; Charl.Eft.
1984: Grænselandsudst.. Sønderjyil.hallen, Åbenrå 1984;
Jyder fra Charl.borg.. Gal. Hellos, Århus 1985; Gruppen
Johannes, Den frie Udst. bygn.. Kbh. 1986: Den Flexdble. Kbh.,
jub: udst. 1988; Flash, Den frie Udst: bygn., Kbh. 1991.
Separatudstillinger:
Husets Gal.. Århus 1976: Henning Larsens Kunsthdl.. Kbh. 1984,
1986-87: Brillegal., Århus 1986: Art Gal., Århus 1988-89; Gal.
Bussky, Kbh. 1989, 1994; Gal. Hummeluhre, Århus 1990.
Værker:
Romance i Århus (1981): Dikke-dikke-dik (1983); Erotik (1985,
Holmestrup Centret. Vejle); Hoved i krop (akvarel, 1990. Aarhus
Kunstmus.).
Udsmykning:
Jouroalfs(højak.. Århus (1989).
Jon Gislason
er farveekspressionist. Med rene, ublandede farver skaber han
sine motiver, der siden debuten har været mennesket og
landskabet. Fra forenklede figurstudier i begyndelsen af 1980eme
har G. siden givet sig sine farver i vold som det bærende
middel for kompositionerne. Farvelag på farvelag påføres med
rå, primitivistiske penselstrøg, der giver arbejderne en reliefagtig
og stærkt stoflig. sanselig virkning og understreger motivernes
følelsesladede heftighed. Selvom udgangspunktet kan være givne
lokaliteter og personer omformes de til mentale tilstande af
erotisk eufori, længsel efter enhed mellem menneske og natur
eller vrede og magtesløshed udtrykt gennem farven og figurernes
kropssprog. I sin tiltro til maleriets evne som udsagn for
eksistentielle vilkår, formuleret i forlængelse af de tyske
ekspressionister i begyndelsen af århundredet, adskiller G. sig
fra sin generations „vilde" malere i 1980erne med deres
ironiske distance, bl.a. skabt ved en fragmenteret og alogisk
komposition. G.s maleri og grafik bindes logisk sammen til en
enhed via farven.
Litteratur:
Bent Riis i: Hrymfaxe, dec. 1986. 44: Pol. 20.4.1989 (P.M.
Hornung); Berl.Tid. 2.3.1990 (Henrik Wivel); Anne Ring Petersen
i: J.G.. 1990.
A.L.S.
|