Dansk Kunstnerleksikon
Weilbach



Gislason, Jon, •1955, maler og grafiker.

Født 10.11.1955 i Ry. Forældre: Forfatteren Bjarni Magnus G. og lærer Inger Rosager. Samliv fra 1988 med børnehavepædagog Karen Stranddorf, f. 27.9.1959 i Århus, datter af lærer Ove Emil S. og sanger, sangpædagog Ilse Horup.

Uddannelse:
Det jyske Kunstakad., Århus (Egon Bjerg Nielsen, Hasse Juul, Ole Heerup). 1974-77.

Stipendier og udmaærkelser:
Bielke 1981; Carlsons legat 1983-85; Akad. 1986-87: Aug. Schiøtt 1987; Ny Carlsberg Fondets store rejselegat 1988; Carl Møller 1990.

Rejser og udlandsophold:
6 mdr. på Det danske Akademi, Rom 1988.

Stillinger og hverv:
Medl. af censurkom. K.P. 1983-84.

Udstillinger:
KP 1977. 198(1-82; KE 1979, 1981-83, 1985-86: Sommerudst.. Aarhus Kunstbygn. 1982; Charl.Forår 1983-85.1987; Charl.Eft. 1984: Grænselandsudst.. Sønderjyil.hallen, Åbenrå 1984; Jyder fra Charl.borg.. Gal. Hellos, Århus 1985; Gruppen Johannes, Den frie Udst. bygn.. Kbh. 1986: Den Flexdble. Kbh., jub: udst. 1988; Flash, Den frie Udst: bygn., Kbh. 1991.
Separatudstillinger:
Husets Gal.. Århus 1976: Henning Larsens Kunsthdl.. Kbh. 1984, 1986-87: Brillegal., Århus 1986: Art Gal., Århus 1988-89; Gal. Bussky, Kbh. 1989, 1994; Gal. Hummeluhre, Århus 1990.

Værker:
Romance i Århus (1981): Dikke-dikke-dik (1983); Erotik (1985, Holmestrup Centret. Vejle); Hoved i krop (akvarel, 1990. Aarhus Kunstmus.).

Udsmykning:
Jouroalfs(højak.. Århus (1989).

Jon Gislason er farveekspressionist. Med rene, ublandede farver skaber han sine motiver, der siden debuten har været mennesket og landskabet. Fra forenklede figurstudier i begyndelsen af 1980eme har G. siden givet sig sine farver i vold som det bærende middel for kompositionerne. Farvelag på farvelag påføres med rå, primitivistiske penselstrøg, der giver arbejderne en reliefagtig og stærkt stoflig. sanselig virkning og understreger motivernes følelsesladede heftighed. Selvom udgangspunktet kan være givne lokaliteter og personer omformes de til mentale tilstande af erotisk eufori, længsel efter enhed mellem menneske og natur eller vrede og magtesløshed udtrykt gennem farven og figurernes kropssprog. I sin tiltro til maleriets evne som udsagn for eksistentielle vilkår, formuleret i forlængelse af de tyske ekspressionister i begyndelsen af århundredet, adskiller G. sig fra sin generations „vilde" malere i 1980erne med deres ironiske distance, bl.a. skabt ved en fragmenteret og alogisk komposition. G.s maleri og grafik bindes logisk sammen til en enhed via farven.

Litteratur:
Bent Riis i: Hrymfaxe, dec. 1986. 44: Pol. 20.4.1989 (P.M. Hornung); Berl.Tid. 2.3.1990 (Henrik Wivel); Anne Ring Petersen i: J.G.. 1990.

A.L.S.